Et kig tilbage i tiden
I 2010 har vi 90-års jubilæum som bilproducent. Her får du et overblik over nogle af milepælene i vores historie ...
1920'erne | Jyujiro Matsuda stifter virksomheden i 1920 under navnet Toyo Cork Kogyo Co., Ltd. |
1930'erne | En trehjulet lastbil, Mazdago, sættes i produktion i 1931. Det første Mazda-logo lanceres i 1934. Mazda er opkaldt efter Ahura Mazda, en gammel iransk gud, og navnet minder også meget om navnet på virksomhedens stifter. |
1960'erne | Vores første personbil, en todørs-coupé med navnet Mazda R360 Coupe, ser dagens lys i 1960. Mazda Carol, en sedan, kommer på gaden i 1962. I 1963 ruller Mazda nummer én million af samlebåndet. Den første Mazda med rotationsmotor, Mazda Cosmo Sports 110S, lanceres i 1967. Rotationsmotoren skal siden hen vise sig at komme til at spille en vigtig rolle i Mazdas historie. Samme år indledes eksporten til Europa for alvor. |
1970'erne | I 1970'erne begynder eksporten til USA. Adskillige nye modeller lanceres i dette årti. Blandt de modeller, der er medvirkende til at slå vores navn fast, kan nævnes Mazda Familia (323) og Mazda Capella (626), som begge kommer på gaden i 1977. I 1972 runder vi fem millioner producerede biler, og året efter eksporteres der over én million biler. I 1975 lancerer vi Mazda-navnelogoet. |
1980'erne | I 1981 grundlægges Mazda (North America), Inc. og Mazda Motors Representative Office (Europe). I 1984 tager koncernen navneforandring til Mazda Motor Corporation. Året efter når den samlede produktion til dato op på ti millioner biler. I 1986 har 1,5 millioner af disse været biler med rotationsmotor, og i 1987 er det samlede produktionstal blevet fordoblet og kommer således op på 20 millioner. Mazda B lanceres i 1985 som en af adskillige nye biler. I 1987 indledes produktionen i USA (i Michigan). 1989 er et rigtigt mærkeår: Mazda MX-5 lanceres ved Chicago Motor Show. |
1990'erne | I 1991 vinder Mazda 24-timers løbet Le Mans med Mazda 787B. Det er den første sejr for en japansk bilproducent nogensinde og den hidtil eneste sejr for en bil med rotationsmotor. I 1992 vedtager vi "The Mazda Global Environmental Charter" med det formål at sikre en øget beskyttelse af miljøet. I 1994 opnår vi som den første japanske bilproducent ISO 9002-certificering. I 1996 bliver Mazda belønnet med den højeste standard, der kan opnås, ISO 9001-certificering - igen som et af de første japanske mærker. Det nuværende logo lanceres i 1997. I 1999 kører Mazda MX-5 nummer 500.000 ud fra fabrikken. |
2000'erne | I 2002 vælges "Zoom-Zoom" som indbegrebet af Mazdas mærkeidentitet. I 2003 kommer den første version af Mazda RX-8 på gaden, og RENESIS-motoren vinder prisen som "Årets motor" i både 2003 og 2004. I 2004 fejrer vi 25 års partnerskab med Ford. I 2005 lanceres en helt ny version af verdens mest solgte åbne sportsvogn, Mazda MX-5, og "The Mazda Global Environmental Charter" opdateres. |