Primary navigation:


Mazda
Mazda og miljøet

Til kamp for miljøet

At beskytte miljøet, arbejde for et bedre samfund og være i harmoni med naturen.

Det er nogle meget vigtige principper for os, og vi her i engagerer os 100%.

Mazdas globale miljøcharter blev vedtaget i 1992 og opdateret i 2005. "The Mazda Global Environmental Charter" er baseret på tre grundlæggende løfter:

  • Vi vil udvikle miljøvenlige produkter og teknologier. Derfor har vi indført et Mazda-økomærke til biler, der er udstyret med miljøvenlig teknologi, f.eks. brintdrevne rotationsmotorer.
  • Vi vil spare på jordens ressourcer og energi, og vi vil altid tage hensyn til miljøet i forbindelse med koncernens drift.
  • Vi vil bidrage til en forbedring af miljøet i samarbejde med de forskellige lokalsamfund og samfundet i almindelighed.

Resultater og målsætninger

Her får du en oversigt over nogle af de ting, vi har opnået i kraft af vores målrettede indsats, samt nogle af vores målsætninger.

  • Reduktion af udstødningsemission. I 2005 opfyldte 90% af vores biler SULEV-certificeringskravene (75% lavere end udstødningsemissionsstandarden for 2005).
  • Genbrug af bildele. I 2015 vil 95% af vores bilers dele kunne genbruges, og tallet var allerede i 2002 oppe på over 90%. I 2005 begyndte vi f.eks. at anvende en helt unik teknologi, som gør det muligt at omdanne gamle kofangere til nye ved at fjerne alt gammelt kunststof.
  • Reduktion af CO2-emission. I 2010 vil vi have reduceret CO2-emissionen med 10% i forhold til 1990. I 2005 havde vi allerede opnået en reduktion på 5%.
  • Udvikling af alternativt brændstof. I 2003 udviklede vi den såkaldte "Hydrogen RE"-motor til Mazda RX-8. Den er forsynet med et brændstofsystem, som giver mulighed for at skifte mellem benzin og brint. Og i 2001 fremstillede vi en elbil, der kører på brændselsceller: Premacy FC-EV.
  • Reduktion af blyforurening. Siden 2002 har vi brugt under en tredjedel af den mængde bly, vi brugte i 1996.
  • Reduktion af den mængde produktionsaffald, der sendes direkte til deponering. Allerede i 2002 var denne type affald fjernet fuldstændig fra vores japanske produktionsanlæg, og vi gør en stor indsats for at opnå det samme resultat andre steder i verden. I 2005 blev under 1% af den mængde affald, vi deponerede i 1990, sendt direkte til deponering.

Ønsker du flere oplysninger?

Vi bestræber os også på at være en meget åben koncern, så hvis du ønsker flere oplysninger om vores politik vedrørende social og miljømæssig ansvarlighed, er du meget velkommen til at kontakte os.


Support navigation: