Primary navigation:


Mazda

Mazda nyheder

Klik på en af fanerne nedenfor for at se alle artikler, der relaterer sig til denne fane.

RX-8 til Le Mans

juni 2010, 3069 visninger 1425 ratings

Mazda vender tilbage til det klassiske 24-timers løb på Le Mans, som Mazda vandt i 1991 som hidtil eneste japanske bilfabrik og som eneste bil med rotationsmotor. Mazda stiller op med en brint-drevet RX-8 Hydrogen RE i "Le Mans vers le future", Le Mans mod fremtiden.

"Le Mans vers le future" arrangeres for første gang i år og går ud på at præsentere en række biler med forskellige alternative energikilder som elektricitet, gas, brint samt forskellige hybridbiler. Mazda RX-8 Hydrogen RE har en rotationsmotor, som kan køre på både benzin og brint. Bilen findes allerede i dag som leasingbil i Japan og Norge.

Køreren af Mazda RX-8 Hydrogen RE bliver japaneren Yojiro Terada, som har kørt Le Mans 24-timers løb intet mindre end 29 gange. Terada var en af Mazda-kørerne i 1991 i den blå-hvide Mazda 787 med startnummer 56, der opnåede en ottendeplads. Det var samme år, Mazda vandt løbet med den grønne og orange Mazda 787B med startnummer 55.

"Le Mans vers la future" finder sted søndag den 12. juni. Mazda RX-8 Hydrogen RE kører sin demonstrationstur kl. 12.10, og kl. 12.30 vil alle bilerne være udstillet for publikum i paddock-området.

Kategori: Mazda generelle nyheder
Koder: Le Mans, RX-8



Support navigation: