Primary navigation:


Mazda3 har Tysklands mest tilfredse bilejere

juli 2011, 1926 visninger 558 ratings

De mest tilfredse bilejere i Tyskland kører Mazda3. Også Mazda2 og sportsvognen Mazda MX-5 er med helt fremme.

Da det ansete analyseinstitut J.D. Power for nylig offentliggjorde resultatet af årets kundetilfredshedsundersøgelser i Tyskland og England, var det med flere Mazda-modeller i front. Mazda3 vandt ikke bare i sin klasse på Europas største bilmarked (Tyskland) men var også bedst blandt samtlige 117 bilmodeller på tværs af alle klasser foran biler som Mercedes A-klasse og Honda Civic.

Også Mazda2 lovprises af sine tyske ejere og vandt i samme undersøgelse sin klasse foran Dacia Logan og Mini. Samlet set opnåede Mazda en tredjeplads blandt de 28 undersøgte bilmærker på det tyske marked.

Også i England udmærker Mazda sig i J.D. Powers undersøgelse. Her vurderes den 2-personers roadster Mazda MX-5 igen bedst blandt sportsvogne foran VW Scirocco, Audi TT samt Mercedes CLK og SLK.
 
I alt 17.000 bilejere er blevet spurgt, hvad de mener om deres biler og bilernes egenskaber som f.eks. køreegenskaber, ejeromkostninger og tekniske kvalitet.

Kategori: Mazda3
Koder: Mazda3



Support navigation: