Primary navigation:


Mazda

Motorshows

Klik på en af fanerne nedenfor for at se alle artikler, der relaterer sig til denne fane.

Mazda2 med facelift får premiere i Paris

august 2010, 6052 visninger
  • Den nuværende klassificering er 2.95/5 >stjerner.
  • Klassificering
3003 ratings

Mazda2 med facelift får premiere i Paris

På den kommende biludstilling i Paris viser Mazda en opdateret Mazda2 og samtidig nye, økonomiske motorer i både Mazda3 og den nye Mazda5.

Mazda2, som blev Årets Bil i Danmark 2008 og World Car of the Year 2008, er blevet opdateret med blandt andet en ny front, der er tilpasset Mazdas øvrige nye modeller. Andre nyheder er et opgraderet interiør, en forbedret undervogn med mere komfort, en version med automatisk gearkasse samt reviderede motorer, der lever op til den kommende miljønorm Euro V.

Mere økonomiske motorer

Den i forvejen økonomiske 1.6-liters dieselmotor i Mazda3 er blevet både stærkere og endnu mere økonomisk. Motoreffekten er øget fra 109 til 115 hk, det maksimale drejningsmoment med tolv procent, og brændstoføkonomien er forbedret, så Mazda3 1.6 DE nu kører 22,7 km/l svarende til et CO2-udslip på 117 g/km. Motoren er kombineret med en ny og lettere 6-trins manuel gearkasse.

Den nye Mazda5, som endnu ikke er kommet til salg i Europa, og som kommer til Danmark lige efter årsskiftet, får samme økonomiske dieselmotor som Mazda3. Også i Mazda5 yder den 115 hk, mens det gennemsnitlige brændstofforbrug svarer til 19,2 km/l. I sammenligning med den hidtidige 2.0-liters dieselmotor i den nuværende Mazda5 er CO2-udslippet reduceret med 15 procent. Også den nye Mazda5 udstyres med en 6-trins manuel gearkasse.

Kategori: Motorshows
Koder: Mazda2, Mazda3, Mazda5



Support navigation: