Primary navigation:


Mazda
På køretur gennem historien

Experience Mazda Stories in full

Install the Flash plug-in

Get Adobe Flash player
Mazda

På køretur gennem historien

Vi går nye veje for at udvikle bedre biler.

Her er historierne bag enhver Mazda

Historier om Mazda

Vi går nye veje for at udvikle bedre biler.

Her er historierne bag enhver Mazda

På køretur gennem historien

"Mazda vil udfordre i alle vores bestræbelser. Det ændrer sig aldrig. Vi vil altid gøre tingene anderledes. Sådan er vi." Masahiro Moro

  • M{zd{ bliver født

    1920 - Mazda bliver født

    Jujiro Matsuda stifter virksomheden i 1920 under navnet Toyo Cork Kogyo Company i Hiroshima, Japan. Hans virksomhed er rent faktisk en korkfabrik. 11 år senere udspringer Mazda fra den som en lovende og spændende bilproducent.

    For de fleste mennesker er det ikke logisk, at en bilrevolution udsprang fra en korkfabrik. Hvem anede på den anden side, at der fandtes korkfabrikker?

  • Første bilproduktion

    1931 - Første bilproduktion

    Den første bilproduktion gik i gang, da en lille 3-hjulet lastbil (Mazda-go) rullede af samlebåndet i 1931. Mazda-go blev eksporteret til flere lande, bl.a. Kina og Indien.

  • M{zd{ -navnet bliver født

    1931 - Mazda -navnet bliver født

    I 1931 begynder virksomheden at bruge navnet “Mazda”. Mazda er afledt af navnet på virksomhedens stifter, Jujiro Matsuda og kan også henføres til Ahura Mazda, en gammel asiatisk gud for visdom, intelligens og harmoni.

  • Hiroshima bliver genopbygget

    1945 - Hiroshima bliver genopbygget

    Hiroshima-ånden er aldrig at give op, at stræbe efter det bedste. At tro på at alt er muligt.

    Efter atombomben i 1945 begyndte genopbygningen med det samme. Mazda-fabrikken var en af de få bygninger, der ikke blev lagt i ruiner. Derfor blev den brugt af de lokale myndigheder i efterkrigstidens genopbygningsproces.

    Mazdas ihærdige og hårdtarbejdende medarbejdere havde en central rolle i byens genfødsel. Nye teknologier blev indført og nye samlefabrikker blev opført, hvilket var medvirkende til, at Hiroshima rejste sig fuldstændigt fra støvet.

  • M{zd{ Romper

    1958 - Mazda Romper

    Endnu et bidrag fra Mazda, der var med til at skabe det nye Japan, var Mazda Romper, vores første masseproducerede firehjulstrukne lastbil.

    Romper var en hurtig og meget praktisk bil, kompakt og med tre sæder, som blev uundværlig både i Japan og på stadig flere eksportmarkeder.

  • M{zd{ -logoet bliver født

    1959 - Mazda -logoet bliver født

    Mazda lancerede sit nye logo, et klassisk, emblem, der kom til at stå for en gylden tidsalder med stil og innovation i bilerne. De detaljerede konturer, elegante linjer og sølvglansen skulle komme til at betyde “sjov at køre” i mange år fremover.

  • R360 er M{zd{s første bil

    1960 - R360 er Mazdas første bil

    I 1960 lancerer Mazda R360 Coupe, Mazdas første 2-dørs personbil. Med R360 fik Mazda fodfæste på markedet for letvægtsbiler i Japan.

    En kompakt, 2-dørs, 2-sæders coupé med en tophastighed på cirka 90 km/t og med et ophængningssystem, der var baseret på gummifjedre og torsionsstænger.

    Den var populær og robust, og var også den letteste personbil i Japan. Den stod for 64 % af salget i mikro-minisegmentet.

  • Rotations-motor

    1961 - Rotations-
    motor

    Mazda købte patentet på et alternativt motorkoncept, der blev opfundet af tyskeren Felix Wankel, og Mazda er stadig den eneste bilproducent, der har videreudviklet det. I de efterfølgende 50 år er vi blevet synonyme med
    rotationsmotoren.

    Ved at anvende forbrænding til at få en flad skive til at dreje rundt, frem for at få en række stempler til at køre op og ned, har rotationsmotorer et lavere støjniveau og fylder mindre, hvilket betyder, at karrosseriet kan være slankere.

    Det er en stor fordel, at rotationsmotoren kan klare flere omdrejninger i minuttet. Det gør den ideel til motorsport og i biler, man kører i for oplevelsens skyld, som det er tilfældet med Mazdas biler.

  • M{zd{ Carol

    1962 - Mazda Carol

    Mazda Carol 600, der er Mazdas første 4-dørs personbil, kommer på gaden i 1962. Bilen havde den unikke, nærmest lodrette bagrude, og alle fire passagerer fik generøs loftshøjde og god plads i denne superkompakte bil.

  • Cosmo Sport 110S

    1967 - Cosmo Sport 110S

    Mazdas første bil med rotationsmotor blev lanceret i 1967, og den imponerede hele verden. Mazda Cosmo Sport 110S var smuk og strømlinet udvendigt med raffinerede detaljer indvendigt.

    Den er stadig en af Mazdas mest mindeværdige, masseproducerede biler.

    Bilens futuristiske stil og køreoplevelse henrykkede sportsvognsentusiaster overalt; alle aspekter i Cosmo stod for en vellykket udfordring, fra den revolutionerende motor til interiørets elegante stil.

    Det var i sandhed en bil, der satte fokus på Mazda i hele verden. Bilen havde en tophastighed på 185 km/t med serie I og over 200 km/t med serie II. Man sagde, at det nærmere var som at flyve end at køre, når man sad bag rattet i en Mazda Cosmo.

  • M{zd{s første europæiske salgskontor bliver grundlagt

    1972 - Mazdas første europæiske salgskontor bliver grundlagt

    Efter Mazda var begyndt at eksportere biler til Europa i 1967, blev det første europæiske nationale salgsselskab, Mazda Motor Deutschland, grundlagt i 1972. Mazda opnår også et salg på 50.000 biler i 1972, Efter kun 5 års aktivitet i Europa.

  • Mød M{zd{ 323

    1977 - Mød Mazda 323

    Mazda 323 blev lanceret på biludstillingen i Frankfurt i 1977. Lige før udstillingen afsluttede en Mazda 323 en benhård køretur fra Japan gennem det sydlige Asien til Frankfurt og beviste dermed Mazdas store pålidelighed, et ry, som mærket med stolthed har bevaret.

  • RX-7 kommer på gaden

    1978 - RX-7 kommer på gaden

    RX-7’s potente, moderne stil er meget inspireret af de klassiske britiske sportsvognes design.

    I lighed med Mazda-modellerne i dag blev RX-7 kendt for sine præcise køreegenskaber og bemærkelsesværdige ydeevne. Faktisk satte de bedste motorjournalister på to kontinenter RX-7 på deres liste over årtiets ti bedste sportsvogne.

    I 1983 lancerede Mazda en turboladet RX-7, der også blev rost af motorjournalister verden over. En andengenerations RX-7 fulgte i 1985, og derefter ankom en futuristisk tredje generation i 1992, en uforfalsket og kompromisløs sportsvogn.

    Kendt som FD’en havde bilen den første masseproducerede sekventielle dobbelte turbomotor fra Japan samt et Bose®-stereoanlæg, soltag og som ekstraudstyr en aerodynamikpakke. FD-modellen blev en kultklassiker over hele verden, især i USA, hvor den modtog mange priser.

  • M{zd{ fejrer en samlet produktion af 10 millioner biler

    1985 - Mazda fejrer en samlet produktion af 10 millioner biler

    Mazda fejrede en samlet produktion af 10 millioner personbiler. Fra et lille område af Japan blev Mazda en af verdens førende bilproducenter med et samlet salg af 10 millioner biler i 1985.

  • M{zd{ etablerer et salgsselskab i Europa

    1988 - Mazda etablerer et salgsselskab i Europa

    Da Mazda var blevet en utroligt populær importvare, var det nu på tide at yde en mere fokuseret service til de europæiske kunder og begynde at udvikle biler specielt til de europæiske bilister.

    Efter etableringen i 1988 voksede Mazda på de europæiske markeder og blev mere veletableret gennem 1990’erne med Mazda Motor Europe og European Research and Design Centre to steder i Tyskland samt Mazda Motor Logistics Europe i Belgien.

    Mazda er nu en så velfunderet del af den europæiske motorverden, at det er svært at forestille sig en vej i Europa, hvor der ikke kører en Mazda.

  • En superstjerne fødes - MX-5

    1989 - En superstjerne fødes - MX-5

    Ingen producerede 2-personers, åbne sportsvogne i 1989, men Mazda havde et andet syn på tingene – hvorfor ikke bygge en klassisk britisk sportsvogn, som var pålidelig og til at betale? Da den første generation af MX-5’ere landede i Europa i 1990, var den helt anderledes end andre biler.

    I en tidsalder med skarpe linjer og skrå former, havde MX-5 kurver, og var charmerende og sjov.

    At denne idé kun har ændret sig lidt på 20 år viser, hvor holdbar den er. Alle tre generationer finpudsede det samme koncept – en elegant, rap sportsvogn, hvor føreren havde styr på det hele og nok så vigtigt: en perfekt 50/50-vægtbalance; det bedste udtryk for Mazdas filosofi om, at det skal være ”sjovt at køre”.

    Den japanske sætning “Jinba-Ittai”, der nogenlunde kan oversættes som “harmonien mellem hest og rytter”, er den måde, vi bedst kan lide at beskrive køreoplevelsen i MX-5 på; noget, den stadig voksende skare af MX-5 fans altid vil forstå.

  • Sejr på Le Mans

    1991 - Sejr på Le Mans

    24-timers løbet i Le Mans er et af de mest berømte og krævende racerløb i verden. Mazda er indtil videre den eneste japanske bilproducent, der har vundet Le Mans, og 787B er den eneste bil med rotationsmotor, der har opnået dette, hvilket satte racerløbsverdenen på den anden ende.

    Det er en stor teknisk bedrift og kræver stor udholdenhed blot at gennemføre løbet.

    Endnu engang var det Mazda, som stod for innovationen. Efter sejren med 787B, lancerede Mazda en specialudgave af MX-5 i Storbritannien. Den blev produceret i samme farver som racerbilen og havde en turbolader.

  • Den første brintmotor bliver udviklet

    1991 - Den første brintmotor bliver udviklet

    Mazdas første forsøg med brintkraft var HR-X. Den var udviklet til at skulle være brintkraft i fysisk form, og HR-X faldt fint ind i omgivelserne.

    Mazda fortsætter med at udvikle brintkonceptet yderligere med en hybrid elektrisk/brintudgave af RX-8, der blev testet på vejene i 2009. Rotationsmotoren er særlig velegnet til at køre på brint, hvilket giver Mazda de bedste muligheder for at producere biler med brintkraft.

  • De populære Xedos 6 og MX-6

    1992 - De populære Xedos 6 og MX-6

    Mazda Xedos 6 var en utrolig populær, sporty personbil, der var tilgængelig i mange varianter og videreudviklinger, hvoraf en af dem var Mazda MX-6.

    De fleste MX-6-modeller havde Mazdas firehjulstyring: Firehjulsstyring giver en fantastisk stabilitet i sving, forbedret præcision og en mindre venderadius, et andet eksempel på at Mazda har en anden tankegang end andre bilproducenter.

  • Et nyt Mazda-logo lanceres

    1997 - Et nyt Mazda-logo lanceres

    Mazda gik i gang med at finde det nye, perfekte symbol for virksomheden. Som alle Mazda-biler skulle det være elegant og opsigtsvækkende. Det skulle også starte med M som ”Mazda”.

    Den markante vingeform på bogstavet M afspejlede Mazdas ambitioner, da det bredte vingerne ud og fløj ind i fremtiden.

  • MX-5 er verdens mest populære sportsvogn

    2000 - MX-5 er verdens mest populære sportsvogn

    Den blev lanceret, da ingen andre producerede åbne, 2-personers sportsvogne, og den ofte overgåede - men aldrig forbedrede anden generation af Mazda MX-5 kom i Guinness Rekordbog i 2000 som den bedst sælgende sportsvogn nogensinde.

    I 1997 rundede den et salg på 400.000, og Mazda MX-5 er siden solgt i mere end 900.000 eksemplarer. Og for at definere ”klassisk” er den første generation af Mazda MX-5’s baglygter udstillet på Museum of Modern Art i New York.

  • Zoo}-Zoo}

    2001 - Zoom-Zoom

    I 2001 introducerede Mazda "Zoom-Zoom" som indbegrebet af Mazdas nye brand-identitet. Kun få reklameslogans har holdt så længe som Zoom-Zoom, navnlig ikke i bilbranchen.

    Hvad betyder det? Vi mener, det skal fortolkes som køreglæde, og det kan alle Mazda-ejere skrive under på er tilfældet.

  • Zoom-zoom-generationen er født. M{zd{6

    2002 - Zoom-zoom-generationen er født. Mazda6

    Mazda6 var den første bil, der kom på gaden efter lanceringen af vores Zoom-Zoom-filosofi og den totale revision af Mazda-modelprogrammet. Ved at tilbyde ejerne køreglæde
    samt den velkendte driftsikkerhed nåede salget af Mazda6 en million eksemplarer hurtigere end nogen anden model i Mazdas historie.

    Mazda6 har stor succes og får ros verden over for sin markante fremtoning, dynamiske køreegenskaber og den sportslige undervogn.

  • Den revolutionerende RX-8

    2003 - Den
    revolutionerende RX-8

    Den muskuløst udseende Mazda RX-8 har den kraftfulde RENESIS Wankel-rotationsmotor, som vandt priserne International Engine of the Year og Best New Engine, da bilen blev lanceret i 2003.

    Freestyle-dørsystemet giver nem adgang til bagsæderne, og motoren er rykket tilbage bag forakslen for at give den ideelle 50/50-vægtfordeling.

    RENESIS-motoren var mindre og lettere end tidligere rotationsmotorer, motorhuset var i aluminium og plast, og drivakslen var af et kulfiberkompositmateriale. Derfor havde bilen en meget lav vægt og en fantastisk dynamik.

  • Den nye M{zd{3. Stil og sportslighed

    2004 - Den nye Mazda3. Stil og sportslighed

    Den sportslige og rigt udstyrede Mazda3 bliver lanceret og kommer på andenpladsen ved den europæiske bilkonkurence Årets Bil 2004. Mazda3 præsterede det samme som en sedan i den dyre ende og omdefinerede, hvad biler i segmentet kunne levere. Samme år bliver Mazda3 kåret til Årets Bil i Danmark af de danske motorjournalister.

    Altid en stilfuld bil, hvis udseende blev opdateret i de følgende år. Derfor har den altid et moderne udtryk og stadig flere funktioner og varianter.

  • Mød M{zd{5 i banebrydende design

    2005 - Mød Mazda5 i banebrydende design

    Den nye Mazda5 havde premiere på biludstillingen i Geneve. Mazda havde set grundigt på personbilssegmentet og opdaget, at meget kunne forbedres, f.eks. er ind- og udstigning på lidt plads meget vanskeligt i andre personbiler.

    Mazda5 var en helt ny familiebil med to skydedøre og plads til 6 eller 7 personer, som kunne komme ind på alle sæderækker helt uden problemer.

    På tidspunktet for lanceringen var det den eneste bil i segmentet, der havde to skydedøre. Mazda5 havde også en overraskende sportslig køredynamik.

  • HyNor-projektet

    2007 - HyNor-projektet

    Mazda har brugt 20 år på løbende at forske i en rotationsmotor, der kan køre på brint, dvs. en bil uden CO2-emissioner.

    I 2007 underskrev Mazda en kontrakt på levering af RX-8 RE-brintbiler til HyNor, et nationalt projekt, der forsøger at skabe en brintbaseret infrastruktur i Norge.

    I 2009 var der 30 af denne slags biler på de norske veje, som alle var en del af landets forsøg på at skabe et transportsystem baseret udelukkende på rene energikilder.

  • CX-7. En ny slags SUV

    2007 - CX-7. En ny slags SUV

    En SUV er normalt ikke kendt for sine sportslige køreegenskaber. Mazda er altid klar til en udfordring og udviklede derfor sports-crossoveren CX-7 i 2007.

    Den havde et mere sportsligt design end andre biler i samme klasse og køreegenskaberne var i top I tillæg var det en bil der overholdt. Euro Stage 5-emissionskravene.

  • Mød den elegante, rappe M{zd{2

    2007 - Mød den elegante, rappe Mazda2

    Mazda2 kom på gaden i 2007 og blev valgt som World Car of the Year i 2008. Dommerne syntes godt om dens kompromisløse sportslige stil og kvikke køreegenskaber, som skyldes, at den er ca. 100 kilo lettere, men endnu mere robust og sikker end sin forgænger - Euro NCAP tildelte Mazda2 5 stjerner for sikkerheden.

    Mens andre biler i segmentet blev større og tungere, og måtte have større motorer og slugte mere brændstof, opnåede Mazdas gram-strategi det modsatte, og en sportslig, kvik vinder så dagens lys. I 2008 blev Mazda2 kåret som Årets Bil i Danmark og i resten af europa fulgte et hav af priser

  • Den endnu mere sofistikerede M{zd{6

    2008 - Den endnu mere sofistikerede Mazda6

    Den mangedobbelte prisvinder Mazda6 afspejlede mærkets ambitiøse planer om at indtage pladsen som verdens bedste bilproducent. Mazda6 er mere luksuriøs end sin forgænger, har mere udstyr og er endnu sjovere at køre.

    På det hårde britiske marked blev Mazda6 vinder af What Car's priserne ”Best Family Car” og ”Best Estate Car” i 2010 samt mange andre priser i Europa.

  • Den fantastiske, nye M{zd{3

    2009 - Den fantastiske, nye Mazda3

    Den nye Mazda3 er bredere og længere, men alligevel lettere end sin forgænger. Den har bedre præstationer uden at bruge mere, takket være vores “gram-strategi”.

    Den fik hurtigt ros for sit gode udseende og sin tilstedeværelse blandt klassens mest velkørende biler.

    Mazda3 blev også bemærket for at være den første, der blev udstyret med vores unikke i-stop-system. I-stop-systemet tager udgangspunkt i, hvordan cyklister kommer hurtigt i gang, efter at de har holdt stille, og bruger motorens resterende forbrændingsenergi til at komme hurtigere i gang end konkurrenternes systemer.

  • MX-5 20-års-jubilæum

    2010 - MX-5 20-års-jubilæum

    20 år efter lanceringen er Mazda MX-5 den bedst sælgende sportsvogn nogensinde med aktive fanklubber over hele verden. Den er særlig populær i Storbritannien, hvor de første sportsvogne blev udviklet.

    Mazda MX-5 genoplivede sportsvognskonceptet lang tid efter, at man troede, det var forsvundet. Hver af de tre generationer af modeller har været en forbedret udgave af den oprindelige idé. 20 år efter, hvor Mazda MX-5 er blevet mere og mere styrket, er tanken om en verden uden sportsvogne utænkelig.

  • M{zd{s 90 års fødselsdag

    2010 - Mazdas 90 års fødselsdag

    Fra en ydmyg baggrund til et globalt brand har Mazda gennem sine hidtidige 90 år undergået mange ændringer, men har bevaret en rød tråd i sit koncept. Mazda har altid stræbt efter intelligente produktinnovationer frem for en mere
    markedsføringsmæssig tilgang, og vil altid være en virksomhed, hvor hjertet banker for ingeniørarbejdet.

    Når du ser på de biler, vi har produceret gennem årene, kan du se, at de er skabt af mennesker, der elsker at udfordre status quo og skabe noget, der er smartere og sjovere at køre i.

  • M{zd{ ser mod fremtiden

    2011 - Mazda ser mod fremtiden

    Mazda er altid fremtidsorienteret, hvilket vil betyde, at vores 10. årti vil blive husket for spændende design og teknologiske landvindinger.

    De omfatter “Kodo”, en ny designretning, der kan fortolkes som “Soul of Motion”. Designet er baseret på dyrs momentane bevægelse, i præcist det øjeblik, bevægelsen begynder. Disse principper har allerede dannet grundlag for den smukke konceptbil Mazda Shinari.

    Vi vil også producere en række bemærkelsesværdige grønne motorer, herunder en grøn, dieselmotor. SKYACTIV-teknologierne vil give førerne af Mazda uovertruffen ydeevne og brændstoføkonomi.

    F.eks. har SKYACTIV-G- benzinmotoren det højeste kompressionsforhold, der nogensinde er opnået i en masseproduceret benzinmotor. Den bruger 15 % mindre brændstof og har 15 % mere kraft – et bevis på at ydeevne og økonomi kan gå hånd i hånd.

    Kig forbi dette websted for at blive holdt opdateret.