Sikkerheden i højsædet i Mazda CX-7
Denne sports crossover beskytter dig ikke kun, hvis uheldet skulle være ude - den hjælper dig også med at undgå farlige situationer.
Mazda CX-7 giver dig et fremragende udsyn, og bilens avancerede sikkerhedsfunktioner overvåger de steder, du ikke kan se. Udvalgte modeller har Rear Vehicle Monitoring System (RVM), der advarer dig mod køretøjer, som vil gøre det usikkert at skifte bane og et parkeringskamera, der gør, at du kan se præcis, hvad der sker, når du bakker.
Overvågningssystemet for dæktryk (TPMS) giver dig besked om dækkenes tilstand, så du trygt kan tage ud på længere køreture.
Ved hårde opbremsninger med over 50 km/t aktiveres havari-blinket automatisk, så bagvedkørende bilister bliver advaret om at sætte farten ned. Store, ventilerede skivebremser foran og bagpå, kombineret med 4-hjuls ABS-bremsesystem (4W-ABS), elektronisk bremsekraftfordeling (EBD) og elektronisk bremseassistance (EBA), vil hurtigt bringe dig til standsning.
Oplev selv Mazda CX-7. Forestil dig nu at køre en.