Kabinen er skabt med øje for sportslig stil og passagerkomfort
Der er ingen tvivl om Mazda3s sportslige DNA - men det er kabinen, der fører denne bil op på et helt nyt niveau. Ligegyldigt hvor du retter blikket hen, er designet stilfuldt, rummeligt og praktisk.
Fra det øjeblik du åbner døren, bliver du budt velkommen af de lysende instrumenter. De rene linjer rundt om instrumentpanelet giver kabinen et stilfuldt og funktionelt look.
Et hævet, centralt placeret display sørger for, at alle vigtige køreinformationer er i øjenhøjde.
Når du sætter dig til rette i de nydesignede sæder, lægger du straks mærke til, at komforten er højt prioriteret i den nye Mazda 3. Større sæder giver bedre støtte til ben og ryg, selv for høje førere.
A-stolpernes placering og form er med til at give føreren et klart udsyn. En bredere bagrude og kompakte hovedstøtter giver bedre udsyn i kabinen og bedre lysindfald.
Selv den sportslige lydl fra Mazda3s motor forstyrrer ikke fornemmelsen af ro. Mazda3 byder på mindre støj og vibrationer takket være forbedringer af bilens design. Resultatet er en bil, der rammer den perfekte balance mellem en sportslig motor og en støjsvag kabine.
Så du kan slappe helt af og nyde køreturen.