Mazda-reservedele

Kabinefiltre

Mazda-kabinefiltre


Et Mazda-kabinefilter fjerner forurenende stoffer fra luften, før de kommer ind i din bil, og beskytter luftkvaliteten i kabinen.

Filteret sidder under instrumentpanelet bag handskerummet eller i motorrummet og er en vigtig del af din Mazdas ventilationssystem. Det forhindrer faste partikler som støv, pollen og sod i at cirkulere indvendigt i bilen og absorberer lugt og gas som f.eks. ozon.

Om sommeren kan ozon være årsag til hovedpine, og pollen kan medføre allergiske reaktioner. Stærkt trafikerede veje er også kilde til forurening, så hvis du bruger meget tid i bilen eller kører i byområder, har du endnu mere gavn af dit filter.

 

interior dashboard mazda


Udskiftning af dit Mazda-kabinefilter

Med tiden bliver et kabinefilter mindre effektivt og mere snavset, da filterpapiret tilstoppes af støvpartikler. Dette kan resultere i en ubehagelig lugt og nedsat ydeevne for varme- og klimaanlæg på grund af hindringer i luftgennemstrømningen.

Filtrene skal udskiftes cirka hvert andet år eller efter 40.000 km – hyppigere, hvis du kører på stærkt forurenede eller støvede steder. Din lokale Mazda-forhandler kan rådgive dig om de bedste filtre og udskifte dem for dig.