Nyheder

Den nye Mazda2 - I Danmark i april til priser fra 129.990 kr.

Den 04. februar 2015
27924 visninger
seats

Den nye Mazda2 – en voksen bil i kompakt format

I Danmark i april til priser fra 129.990 kr.

Mazda afslører nu modelprogrammet og priserne for den nye Mazda2, der introduceres i april. Kommende Mazda2-købere kan vælge mellem  tre benzinmotorer der alle har 1.5-liter slagvolumen. Benzinmotorerne yder henholdsvis 75, 90 og 115 hk. Derudover er der tre udstyrsniveauer, Core, Vision og Optimum. Antallet af døre skal man ikke tage stilling til, den nye Mazda2 er altid 5-dørs.

Priser fra 129.990 kr.

Priserne begynder ved 129.990 kr. for en Mazda2 1.5 Core med 75 hk, 152.990 kr. for en Mazda2 1.5 Vision med 90 hk og 194.990 for en Mazda2 1.5 Optimum med 115 hk. 

Teknik fra Mazda3 og Mazda6

Den nye Mazda2 udmærker sig i denne klasse ved ikke at være baseret på sin forgænger men i stedet på SKYACTIV-teknologierne fra de større Mazda3 og Mazda6. Det gælder blandt andet benzinmotorerne, der har et ekstremt højt kompressionsforhold til gavn for en meget ren forbrænding, et godt kraftoverskud og et lavt brændstofforbrug. Mazda2 med benzinmotor kører således op til 22,2 km/l ved blandet kørsel.

Stærk og let

Mazda2 har også arvet en meget stærk og let karrosseriopbygning med en udbredt brug af højstyrkestål fra sine større søskende. Hertil kommer et stort udvalg af avanceret sikkerhedsudstyr, der kan leveres til Mazda2 alt efter udstyrsvariant. Det bliver blandt andet muligt at få sin Mazda2 leveret med blindvinkelalarm, autobrems, vejbaneassistent og fjernlyskontrol, og som noget unikt i klassen kan Mazda2 også fås med avanceret udstyr som Full LED-forlygter og et head-up-display. 

Som en større bilMan kan med få ord beskrive den nye Mazda2 som en meget voksen bil i et kompakt format. Mazda har gjort meget ud af skabe en bil, der både er dynamisk og let at håndtere i byen samt komfortabel og stabil ved hurtig motorvejskørsel. Kabinen er et rart sted at opholde sig, og det bidrager også til fornemmelsen af at køre en større bil. Der er anvendt materialer af høj kvalitet, og det er let for selv store personer at indtage en behagelig kørestilling. Det skyldes blandt andet, at forhjulene er rykket fremad, så der er særligt god plads til benene, og at rattet kan justeres både op og ned samt ind og ud.Den nye Mazda2 kan opleves hos de danske Mazda-forhandlere fra midten af april for benzin-udgavernes vedkommende.

 

Se flere billeder af den nye Mazda2 og læs mere om bilen her

Mest sete artikler

Ny Mazda CX-3 er klar til start

03. juni 2015 | 38714 visninger

Ny Mazda CX-3 er klar til startForhåndsinteressen...

Ny Mazda3 fra kr. 199.990,-

27. september 2013 | 34958 visninger

Introduceres i Danmark i november 2013 til priser...

Den nye Mazda2 - I Danmark i april til priser fra 129.990 kr.

04. februar 2015 | 27924 visninger

Den nye Mazda2 – en voksen bil i kompakt format I...

Den nye Mazda CX-5 afsløret i Los Angeles

16. november 2016 | 22746 visninger

Ny generation af Mazdas mest solgte model i Europa...