Nyheder

Mazda5 Van er Årets Varebil i Danmark 2006

Den 21. november 2005
4220 visninger
seats

Mazda5 Van er kåret til Årets Varebil i Danmark 2006 af Motorjournalisternes Klub Danmark. 12 jurymedlemmer har testet 15 nye varebiler over to dage og efterfølgende kåret Mazda5 Van med stort forspring ned til nummer to.

Hvert jurymedlem afgiver stemmer efter egne kriterier, men blandt begrundelserne for at vælge Mazda5 var de brede skydedøre, der åbner ind til et stort varerum, samt det faktum at Mazda5 har meget fine køre- og bremseegenskaber selv med fuldt læs.

Partikelfilter som standard

Det har uden tvivl også spillet ind, at dieseludgaverne af Mazda5 Van som standard er udstyret med det miljøvenlige partikelfilter, og at sikkerheds- og komfortudstyret er nøjagtig som i personbilsudgaverne af Mazda5.

Dermed er man som varebilskunde ikke ringere stillet end som personbilskunde. Dynamisk stabiliseringsprogram DSC, 6 airbags, aircondition eller klimaanlæg, CD-radio, varme i forsæderne og meget mere er altid standard i en Mazda5 Van.

Pris fra 121.554 kr.

Alligevel koster Mazda5 Van kun fra 121.554 kr. ekskl. moms for modellen med 1.8-liters benzinmotor og Comfort-udstyr, og selv hvis man går op til topmodellen med 2-liters benzinmotor og det eksklusive Sport-udstyr, skal man kun af med 146.631 kr. ekskl. moms. Herimellem befinder sig to modeller med Touring-udstyr og enten 1.8- eller 2-liters motoren.

Diesel-versioner introduceres i januar 2006, benzinversionerne er introduceret

Mazda5 Van er allerede introduceret på det danske marked med de to benzinmotorer, der yder henholdsvis 115 og 145 hk.

I januar 2006 følger så Mazda5 Van med to helt nye dieselmotorer, der begge er udstyret med partikelfilter som standard. De er begge 2-liters motorer med 16 ventiler og commonrail-indsprøjtning og yder henholdsvis 110 hk og 143 hk.

Vigtigere er det, at drejningsmomentet er på massive 310 Nm og 360 Nm allerede ved 2.000 omdrejninger i minuttet, hvilket giver en fantastisk trækkraft. Begge motorer er som standard kombineret med en 6-trins manuel gearkasse.

Mazda5 Van Diesel fra 148.554 kr.

Mazda5 Van diesel med 110 hk og 310 Nm koster fra 147.358 kr. ekskl. moms. Prisen for Mazda5 Van med 143 hk og 360 Nm starter ved 163.990 kr. ekskl. moms.

Mest sete artikler

Ny Mazda CX-3 er klar til start

03. juni 2015 | 39419 visninger

Ny Mazda CX-3 er klar til startForhåndsinteressen...

Ny Mazda3 fra kr. 199.990,-

27. september 2013 | 35592 visninger

Introduceres i Danmark i november 2013 til priser...

Den nye Mazda2 - I Danmark i april til priser fra 129.990 kr.

04. februar 2015 | 28375 visninger

Den nye Mazda2 – en voksen bil i kompakt format I...

Den nye Mazda CX-5 afsløret i Los Angeles

16. november 2016 | 23089 visninger

Ny generation af Mazdas mest solgte model i Europa...