Nyheder

Mazda MX-5: Flere omdrejninger, flere kræfter

Den 21. juni 2018
7909 visninger
seats

Mazda introducerer om kort tid en opdateret version af verdens mest solgte roadster. Den umiddelbare køreglæde er stadig i højsædet, og designet er stort set uændret. Ændringer finder man derimod i motorrummet, hvor både 1.5- og 2.0-liters motoren blandt andet har fået ændret forbrændingskamrene og indsprøjtningssystemet for at forbedre effektiviteten. Begge motorer har fået øget drejningsmomentet, reagerer endnu hurtigere på bevægelser af speederen og lever op til kravene i den nye udstødningsnorm Euro 6d Temp.

Den største forandring er dog sket med 2.0-liters motoren, der nu tager flere omdrejninger (op til 7.500 omdr./min) og har fået hævet ydelsen fra 160 hk til 184 hk. Det bringer accelerationstiden fra 0-100 km/t ned på bare 6,5 sekunder. Samtidig har den fået en endnu mere sportslig motorlyd.

Set udefra er eneste ændring, at både 16” og 17” aluminiumsfælgene har fået en mørkere farvetone. Stofkalechen er som udgangspunkt sort, som det også har været tilfældet hidtil, men det bliver fremover muligt at vælge en brun stofkaleche til MX-5 2.0 med Sport-pakke.

Mazda MX-5 er Danmarks suverænt mest solgte sportsvogn. I 2017 blev der indregistreret 211 eksemplarer, hvilket var en ny rekord for MX-5 i Danmark. I 2018 er der indtil nu* indregistreret 98 eksemplarer. MX-5 fås både med stofkaleche og som RF (Retractable Fastback) med foldbar hardtop. Priserne for den opdaterede MX-5 begynder ved 299.997 kr. med 1.5-liters motor og 369.997 kr. med den nye og stærkere 2.0-liters motor. Den opdaterede MX-5 introduceres i Danmark i sensommeren 2018. 

 

*pr. 31. maj 2018

Mest sete artikler

Ny Mazda CX-3 er klar til start

03. juni 2015 | 37263 visninger

Ny Mazda CX-3 er klar til startForhåndsinteressen...

Ny Mazda3 fra kr. 199.990,-

27. september 2013 | 33732 visninger

Introduceres i Danmark i november 2013 til priser...

Den nye Mazda2 - I Danmark i april til priser fra 129.990 kr.

04. februar 2015 | 27032 visninger

Den nye Mazda2 – en voksen bil i kompakt format I...

Den nye Mazda CX-5 afsløret i Los Angeles

16. november 2016 | 22034 visninger

Ny generation af Mazdas mest solgte model i Europa...