Opdateret Mazda6 - premiere i Geneve
Nyheder

Nyheder fra Mazda i Geneve

Den 07. februar 2018
4491 visninger
seats

På den kommende biludstilling i Geneve viser Mazda den hidtil mest omfattende opdatering af Mazda6. Stationcar-udgaven af Mazda6 har verdenspremiere, mens sedan-udgaven havde premiere i Los Angeles i slutningen af 2017 og vises for første gang i Europa.

Det udvendige design er mere elegant, mens interiøret er komplet redesignet og nu fremtræder endnu mere luksuriøst. Omfattende udstyrsforbedringer, både når det gælder komfort- og sikkerhedsudstyr, er med til at forstærke dette indtryk. Motorerne og undervognen opdateres ligeledes, så Mazda6 bliver endnu mere velkørende.

Mazda6 kommer til at dele rampelyset i Geneve med de to konceptbiler, Mazda VISION COUPE og Mazda KAI CONCEPT, der begge havde verdenspremiere i Tokyo sidst efterår. Nu vises de for første gang i Europa. VISION COUPE har en kåring til verdens smukkeste konceptbil med i bagagen, når den ankommer til Geneve. Den understreger udviklingspotentialet i Mazdas KODO-design og viser, hvordan man med helt rene linjer og en vekslen mellem lys og skygge kan skabe noget helt unikt.

Tættere på at blive til virkelighed er Mazda KAI CONCEPT, der mere direkte viser designretningen for kommende Mazda-modeller. Den er baseret på en helt nyudviklet arkitektur og er desuden

udstyret med en revolutionerende ny benzinmotor, SKYACTIV-X, der også vises i Geneve.

SKYACTIV-X  har et innovativt forbrændingsprincip kaldet ”Spark Controlled Compression Ignition (SPCCI)”. Dermed bliver den verdens første serieproducerede motor med såkaldt kompressionstænding, der kombinerer fordelene ved en benzinmotor med brændstoføkonomien i en dieselmotor.

Mest sete artikler

Ny Mazda CX-3 er klar til start

03. juni 2015 | 37562 visninger

Ny Mazda CX-3 er klar til startForhåndsinteressen...

Ny Mazda3 fra kr. 199.990,-

27. september 2013 | 33971 visninger

Introduceres i Danmark i november 2013 til priser...

Den nye Mazda2 - I Danmark i april til priser fra 129.990 kr.

04. februar 2015 | 27220 visninger

Den nye Mazda2 – en voksen bil i kompakt format I...

Den nye Mazda CX-5 afsløret i Los Angeles

16. november 2016 | 22190 visninger

Ny generation af Mazdas mest solgte model i Europa...