Nyheder

Dobbelt premiere for Mazda på Tokyo Motor Show

Den 10. oktober 2017
983 visninger
seats

- Kompakt hatchback-koncept med ny teknologi, heriblandt den nye motor SKYACTIV-X 

Design Vision-koncept afslører designretningen for Mazdas næste modelgeneration 

 

 
Mazda Motor Corporation viser hele to nye konceptbiler på årets Tokyo Motor Show: den ene giver en teknisk og designmæssig forsmag på en ny generation af Mazda-modeller, mens den anden udtrykker en meget konsekvent og rendyrket videreudvikling af Mazdas designfilosofi, ”KODO – Soul of Motion”. Mazda viser også sin nye motorgeneration, SKYACTIV-X, på udstillingen, der er åben for publikum fra den 28. oktober til den 5. november og for pressen den 25. og 26. oktober.

Det kompakte hatchback-koncept forener næste generation teknik og design og har sin verdenspremiere i Tokyo. Den er baseret på en nyudviklet SKYACTIV-arkitektur og det, der bliver verdens første serieproducerede benzinmotor med kompressionstænding, SKYACTIV-X. Resultatet er en uovertruffen effektivitet i kombination med raffineret dynamik og et iøjnefaldende udseende.

Den anden konceptbil er en design-vision med en ny og endnu skarpere fortolkning af den meget roste designfilosofi, “KODO – Soul of Motion”, der debuterede med første generation af Mazda CX-5 i 2012.

“I august annoncerede vi Sustainable Zoom-Zoom 2030, vores fremtidsvision for teknologiudvikling, som forklarede, hvordan Mazda fortsat vil tilbyde køreglæde og samtidig bidrage til at løse fremtidens udfordringer for mennesker, samfundet og planeten.  Gennem denne vision forpligter Mazda sig til en stor sænkning af det reelle CO2-udslip, og vi mener, at det bedst gøres ved både at perfektionere forbrændingsmotoren og elektrificere drivlinjerne”, udtaler Mazda-præsident Masamichi Kogai. ”Årets udstilling markerer begyndelsen på en ny æra for Mazda. Vi vil vise et koncept med designet og teknologierne, som definerer en ny generation af biler fra Mazda. Blandt disse er SKYACTIV-X, en benzinmotor, som virkeliggør en gammel drøm i bilindustrien.”

Mest sete artikler

Ny Mazda CX-3 er klar til start

03. juni 2015 | 33886 visninger

Ny Mazda CX-3 er klar til startForhåndsinteressen...

Ny Mazda3 fra kr. 199.990,-

27. september 2013 | 30383 visninger

Introduceres i Danmark i november 2013 til priser...

Den nye Mazda2 - I Danmark i april til priser fra 129.990 kr.

04. februar 2015 | 24666 visninger

Den nye Mazda2 – en voksen bil i kompakt format I...

Den nye Mazda CX-5 afsløret i Los Angeles

16. november 2016 | 19321 visninger

Ny generation af Mazdas mest solgte model i Europa...