WLTP

WLTP – Test af nye bilers ydeevne i hverdagen

 

WLTP står for Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure (Globalt harmoniseret testprocedure for mindre køretøjer). Den tester bilerne under flere forskellige kørselsforhold end den forældede NEDC-test. 


WLTP blev introduceret i september 2017, og omfatter tests under nøje overvågede laboratoriebetingelser. For nye personbiler måles brændstoføkonomien, CO2-emissionen og andre forureningsfaktorer. Energiforbruget for eldrevne biler og hybridbiler måles også.


De nye tests skal give forbrugerne et mere realistisk billede af, hvordan de nyeste biler vil klare sig under hverdagens kørselforhold.  


Mazdas opdaterede SKYACTIV-motorer opfylder naturligvis de seneste Euro 6d-regulativer og vil altid indeholde ny, effektiv og miljørigtig teknologi, der opfylder kravene til lav emission og samtidig sikrer, at bilen er sjov at køre i.


Hvad er anderledes ved disse nye tests?

Indtil nu er alle nye køretøjer i EU blevet testet ved hjælp af den nye europæiske kørecyklus (NEDC), før de blev markedsført. Dette sæt af tests blev imidlertid introduceret tilbage i 1980'erne. Siden da har ikke bare vejforholdene og kørevanerne ændret sig, men bilerne indeholder også mere avanceret teknologi. Denne gamle test var baseret på teoretisk snarere end realistisk kørselsadfærd.

 

Nutidens biler har for eksempel ofte firehjulstræk og aircondition, der påvirker både emissioner og økonomi, og dette blev ikke medregnet i den gamle test. Dette gav en forskel mellem bilens præstation i laboratoriet og de resultater, man kunne opnå i den virkelige verden.

 

De nye WLTP-tests er et vigtigt fremskridt. De er designet til bedre at simulere virkelige kørselsforhold med nye retningslinjer for f.eks. omgivelsernes temperatur, dæktryk og rullemodstand. En WLTP-cyklus tager også 50 % længere tid end NEDC-testen (30 minutter i stedet for 20) og dækker en dobbelt så stor testdistance samt forøgede maksimale og gennemsnitlige testhastigheder. 

WLTP - Fordelene for førere og ejere

Du vil blive bedre informeret og få et mere præcist billede af den ny bils brændstoføkonomi og emissioner. På den måde kan du sammenligne realistiske testresultater for forskellige nye biler, når du skal beslutte, hvad du vil købe. Eftersom testene bliver standardiseret for alle biler verden over, kan du være sikker på, at dataene er ensartede overalt.

 

WLTP ændrer testningen af de nye biler, men bevarer din køreglæde bag rattet i en Mazda. Det særlige bånd mellem bil og fører – som en hest og en rytter der samarbejder i perfekt harmoni – vil altid være kernen i hver eneste Mazda. Vores opdaterede SKYACTIV-motorer opfylder de seneste Euro 6d-regulativer og vil altid indeholde ny, effektiv og miljørigtig teknologi, der opfylder kravene til lav emission og samtidig sikrer, at bilen er sjov at køre i.

WLTP-testene og ændringerne foregår i faser

WLTP trådte i kraft 1. september 2017 som en del af de nye Euro 6c og 6d-Temp-standarder for nye modeller og gælder fra 1. september 2018 for alle nye registrerede køretøjer.

 

Fra og med januar 2019 vises kun WLTP-tallene for de nye biler, vi sælger.  




WLTP FAQ

Vil brændstoføkonomien og CO2-tallene vise, hvordan jeg faktisk kører?

Som ved enhver anden laboratorietest er der forskel på resultaterne fra laboratoriet og den faktiske kørsel. WLTP afspejler dog de virkelige forhold langt bedre end den gamle test.

Vil det være lettere at forstå, hvordan bilens udstyr påvirker brændstoføkonomien?

Ja. Med WLTP kan førere og ejere se, hvordan forskellige hjul og dæk, alarmer, parkeringssensorer, elektriske sæder og andet udstyr kan påvirke brændstofforbruget. Den gamle NEDC-test gik ud fra en basismodel af hver bil.  

Teknologi

Ydelse uden kompromis

Find ud af mere

Kontakt os

Al den hjælp du behøver

Find ud af mere